Vi søger barselsvikar
Silkeborg Boligselskab søger en vikar til vores udlejningsteam. Vikariatet er med tiltrædelse 1. september 2023 og udløber pr. den 31. juli 2024.
04.05.2023
Om stillingen
Vil du arbejde i et travlt miljø med gode engagerede kolleger, så er jobbet måske noget for dig.
Dine primære opgaver vil være:
- Dagligt arbejde i forbindelse med udlejning af almene boliger, ungdomsboliger og ældreboliger
- Kontakt til kommende lejere
- Udfærdigelser af lejekontrakter
- Behandling af opsigelser
- Udlejning af garager, kælderrum, gildesale og gæsteværelser.
- Synsplanlægning
- Diverse ad hoc-opgaver
- Telefonpasning
Om dig
Du brænder for at yde en god service og har uddannelse indenfor kontorområdet.
Du har lyst – og evne til at arbejde med mennesker fra forskellige miljøer.
Du er faglig dygtig i skrift, tale og talbehandling.
Du er god til IT – og har erfaring med Office.
Du er i stand til at bevare såvel humør som overblik i en - til tider - hektisk hverdag.
Branchekendskab og kendskab til EG Bolig vil være en fordel, men er ikke en betingelse.
Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår efter overenskomst mellem Dansk Erhverv/HK..
Ønskes yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte udlejningschef Marianne Engelbrekt 87224454. Skriftlig ansøgning vedlagt cv og relevante bilag senest 29. maj 2023 til mep@silkeborgboligselskab.dk