I Gjern opføres 14 flotte rækkehuse
Er du på udkig efter et moderne, nybygget rækkehus – ideelt til den unge familie, enlige eller det ældre par? Vi tilbyder 14 attraktive leje-rækkehuse i naturskønne Gjern. Boligerne er på 86 - 100 m2 og har op til 4 værelser. Inklusive i huslejen får du adgang til vedligeholdelsesfrie, grønne fællesarealer og gode parkeringsforhold lige ved boligen.
Gjern befinder sig midt i Søhøjlandet imellem Silkeborg og Hammel. Den lille by har egen skole samt gode pasnings- og indkøbsmuligheder. Naturen er helt eminent og inviterer til vandre- og cykelture. Her kan du opleve vandløb, åbne vidder, skov og bakker med smukke udsigter. Er I til badeland eller minigolf, så byder feriecentret Land Søhøjlandet på sjove aktiviteter for hele familien.
Materiale valg
Boligerne opføres i porebeton med klimaskærm opmuret i en lys teglsten fra Randerstegl og mørk teglsten fra Strøjer. 2 plans boliger beklædes med klinkebeklædning i lærk.
Taget udføres med saddeltag i sorte betontagsten. Vinduer og døre fra Velfac med 3 lags energiruder.
Lofter i boligerne er træbetonplader i ultra fin struktur i farven hvid. Gulve i boligerne er 15 mm lamelparket i hvid mat lak i træsort eg.
Gulve i badeværelse og entre samt vægge i bruseniche 30x60cm fliser i grå. På badeværelset gøres der klar for vaskesøjle. Der laves belysning i badeværelse med LED spot i loft samt belysning i spejl. Væghængt toilet med skjult cisterne. Badeværelsesmøbel med håndvask og bordplade i et.
Køkkeninventar i alle boliger er leveret og monteret af Designa. Alle elementer er opsat i farven hvid. Fronter / låger højtrykslaminat, alle låger i køkken er i farven grå – bordplade højtrykslaminat.
Trapper i 2 plans boliger udføres med trappetrin i eg og hvidmalede håndliste.
Boligerne er opvarmet med fjernvarme – der er gulvvarme i alle boliger. Dog er der radiator på 1. sal i 2 plans boligerne.
Hver bolig udstyres med et balanceret ventilationsanlæg som suger fra emhætte og badeværelse samtidig med at der blæses frisk luft ind i opholdsrum. Ventilationsanlæg er med varmegenvinding.
Udearealer udføres med stier i SF betonsten.
På terrasser og forhave lægges 5 cm betonfliser 30x30 samt græs. Forhaver vil være adskilt fra hinanden med hække og hegn.
Haverne mod nord vil være adskilt med 2,5 meter hækplanter. For boligerne i 2 plan vil terrasser være adskilt mod søen med hegn.
Til hver bolig tilhører skur på ca. 4 m2 – skuret er beklædt med klinkebeklædning i lærk. Der er strøm og belysning i skuret samt lampe på udvendig side af skuret.
Der udføres en fælles affaldsø. Affaldsøen etableres som nedgravet affaldsbeholder i 5. sorteringer.
Vil du vide mere?
Du kan opleve boligerne i Gjern på vores Åbent hus-arrangement den 23. april 2022 kl. 12-14. Ønsker du at høre mere om boligerne? Kontakt os på tlf. 8682 5144.
Rækkehusene er klar til indflytning 1. august 2022