Endnu et stykke med æg og rejer. Der er rigeligt med smørrebrød i mit liv for tiden. Klokken 11, klokken 14.30, klokken 16 og igen klokken 18. Sådan fortsætter det nogle uger endnu. Til den tid ved jeg, at der skal gå et godt stykke tid, inden jeg igen bliver glad ved synet af et godt stykke smørrebrød.

Men selv om fiskefileten med remoulade og den højtbelagte flæskesteg med rødkål kræver sin opmærksomhed, så glædes jeg ved alle disse møder hvor stykkerne serveres. Det er nemlig beboermøder i både de mange afdelinger, som er i den boligforening, hvor jeg arbejder, og i andre boligforeninger, hvor jeg deltager som dirigent. Demokratiske møder, hvor stort og småt vendes.

Møderne er årligt tilbagevendende, men det er som om, at lysten til at mødes og lysten til at debattere er særligt stor i år. Vi plejer at være ganske godt tilfredse med fremmødet. Men i år kommer der mange. Vi plejer at have gode debatter. Men i år går snakken, som den sjældent har gjort før.

I den almene boligsektor huser vi alle typer af mennesker. De kommer med forskellige forventninger til sig selv, hinanden, til boligforeningen, til samfundet og til livet. Når de først sætter gang i debatten, handler det ikke bare om højden på en hæk, lysten til et nyt cykelskur eller angsten for at boligblokke bliver revet ned i ghetto-bekæmpelsens tegn. Det er beboerne i det danske samfund, der taler om det, der påvirker dem i deres helt nære liv og hverdag.

Jeg har været med i den almene boligsektor i mange år. Men det er som om, der er noget helt særligt ved dette år. Måske er det den lange ”indespærring” under Coronaen, der har lært os, at hjemme er godt, men sammen er bedst. At vi ikke kan udrette noget alene. Vi er nødt til at gå ud og møde vores naboer og medmennesker og tage snakken om, hvordan vi gerne vil bygge, bo og være sammen.

”Er du blevet væk”? skrev min hustru en sen aftentime, hvor jeg vist havde sagt, at jeg nok var hjemme ved 22-tiden, men endnu ikke var dukket op da klokken nærmede sig midnat. ”Nej”, skrev jeg tilbage. ”Debatten er bare i fuld gang og det er virkelig interessant”.

Og det er sådan det er. Virkelig interessante debatter, der handler om det demokrati, vi alle sammen lever i. Vi kan ikke lade nogle få på Christiansborg svinge taktstokken. Vi kan ikke lade dem, der råber højest på de sociale medier bestemme, hvordan tonen skal være og hvad vi skal tale om. Vi kan ikke sidde derhjemme og håbe på, at ”de andre” nok løser problemerne. Vi er nødt til selv at komme ud og deltage i debatten. At give vores egne meninger og holdninger tilkende. At lytte til naboen, selv om vedkommende har en anden holdning end os selv.

Beboermøderne er et af de steder, hvor den demokratiske debat om vores samfund foregår, og det glæder mig både som boligforeningsdirektør og tidligere politiker, at endnu flere i år viser lyst og interesse til at deltage i debatten.

Jeg går som regel uden om stykkerne med rullepølse. Men måske skulle jeg prøve sådan et til næste møde.

Direktør

René Skau Bjørnsson